tirsdag den 8. juni 2010

Forslag til aftensmad mødes med kys-hånd...


Okay. Egentlig havde jeg forestillet mig et helt andet billede til det her indlæg, men da jeg søgte på "aftensmad" under billeder kom det her billede frem, og synes virkelig, det er værd at sætte ind. I bliver simpelthen nødt til at hjælpe mig. Kender I ikke det med, at man kører rundt i de samme retter til aftensmad? Jeg er ved at være træt af det, så derfor vil jeg høre jer søde mennesker, om I ikke har forslag til nogle gode retter? Bare sådan noget ganske almindeligt nemt noget. Gerne lidt spændende! Eller evt. et link til en mad-blog med spændende opskrifter. Alle forslag modtages med kys-hånd. :)

Og så er det ikke engang løgn..


Husker du cykelhjelmen? Eller er det bare for tumpet at cykle rundt med sådan en på hovedet? Eftersom jeg stort set aldrig cykler, ejer jeg ikke en cykelhjelm. Det er efterhånden en hel del år siden, at jeg havde en cykelhjelm - tror faktisk kun, at jeg tog den på, når jeg blev "tvunget" (.. - du ved, hvad jeg mener. Lidt ala. du kommer ikke nogen steder, før du har taget den på!") af mine forældre. Jeg kom faktisk bare lige til at tænke på alt det her, da jeg har set en del forskellige af ovenstående rundt omkring ved bussteder! :)

søndag den 6. juni 2010

Butterflies...


Jeg ville elske at have sådan et badeforhæng på mit badeværelse. Det er vist super heldigt, at det kun koster 99,- på H&M's webshop.

Seneste køb fra H&M...


Jeg havde egentlig bestemt mig for, at jeg ikke gad bestille fra H&M's shop mere, da der simpelthen ikke har været andet end problemer de gange, jeg har bestilt derinde fra. Bare dengang med ballerinaerne - først måtte jeg sende dem retur, fordi de var for små. Anden gang måtte jeg sende de zebra-mønstret tilbage, da de var total misfarvet. Og ja. Hver gang har det bare taget SÅ langttid. Da jeg så det her sengesæt til 199,- (for et dobbelt sæt, billigt billigt!), måtte jeg altså slå til. Og jeg slap næsten for problemer. Denne gang var der problemer med posten. Fulgte pakken på det der track and trace osv, og kunne se, at den skulle være med i pakkeposten. Der kom dog aldrig nogen pakke eller afhentningsblanket fra postmanden. Men pyt - jeg fik da mit sengesæt, og man sover deeeejligt i det.

Det der svenske noget....


Igår blev jeg færdig med "Havfruen" af Camilla Läckberg, og som altid er jeg bare ovenud begejstret over hendes bøger. Der skulle være en bog mere, der hedder noget med "Fyrvogteren", men den er altså ikke kommet på dansk, så nu tager jeg chancen - jeg har simpelthen reserveret den svense udgave på biblioteket, og så må jeg se, om jeg kan forstå den.

Idag har bare været en riiigtig slappe-af søndag. Udover at handle ind og støvsuge. Tror jeg vil putte mig ind i seng med en eller anden bog inden så længe.

lørdag den 5. juni 2010

Tosomhed

I promise you
I'm always there
When your heart is filled with sorrow
And despair

And I'll carry you
When you need a friend
You'll find my footprints in the sand
Kender I det med at stoppe op og gøre status over ens liv, og hvad man har, hvad man gerne vil med sit liv osv? Alle de tanker var med til at sætte mig på den anden ende, da jeg ikke rigtig vidste hvordan og hvorledes. Nu synes jeg endelig, at jeg er kommet ovenpå igen, og jeg har fundet mig til rette med tosomheden igen - dét betyder alt for mig. Om præcis 3 uger har hr. kæreste og jeg været sammen i 4 år - tiden flyver bare afsted. 

Jeg savner rigtig meget at blogge, og derfor nyder jeg egentlig også, at jeg er her lige nu. Har brugt eftermiddagen på at ordne soveværelse og smide en masse ragelse ud. Utroligt alt det man samler sammen. Igår var jeg i byen med Malene. Det var rigtig længe siden, at vi havde set noget til hinanden, så det var bare super hyggeligt igår med en masse fis og ballade.
Og lige én ting; hvor er det lækkert, at jeg ikke har eksamener at stresse over. Har du det?

torsdag den 3. juni 2010

Alle mine veninder, alle mine veninder, alle mine veninder...

[.. I bliver nødt til selv at forestille jer den der "alle mine veninder"-sang fra Sys Bjerre. Youtube tingen bliver åbenbart alt for stort. Er det noget nyt i blogland?]

Jeg hader Sys Bjerre's lalleglade sange. De hænger bare fast. Damn you.